Robotter er næppe det mest nuttede, man har. Men det samme gælder selvfølgelig bussemandsgrønne trolde eller lodne mareridtsmonstre. Så hvis de kan blive til vittige og rørende filmhelte i 'Shrek' og 'Monsters. Inc.', hvorfor skulle en metalkonstruktion som Rodney Copperbottom så ikke kunne - selv om han består af skruer og møtrikker, fjedre og tandhjul? Sådan cirka har animationskunstneren Chris Wedge vel tænkt, for efter den grumme originale og lidt uretfærdigt glemte 'Ice Age' fra 2002 har han gjort det igen: Computerskabt et helt nyt, lige så dynamisk animeret univers, nu ikke af sabeltigre og polarrotter, men af forældelsestruede robotter. Dvs. ingen af dem føler sig outdatede under mesteropfinderen Bigwelds runde, milde ledelse; men da han bliver sendt på pension af slipsedyret Ratchet med albuer af stål, og al reservedelsproduktion nedlægges til fordel for lutter ny modeller til skamløse priser, begynder det at knibe med ... ja, de reparationer, der svarer til vores sundhedspolitik. Robotter uden midler til at følge med tiden ryger i jernpressen hos Ratchets grumme og grimme skrot-mama Gasket (og til et dystert undergangstema brummet af Tom Waits' raspende kælderbas). Nå, den håbefulde unge opfinderspire Rodney (Ewan McGregors stemme, Timm Vladimirs på dansk) finder jo frem til den afsatte 'konge', besejrer den griske tronraner (Greg Kinnear/Jesper Lohmann) og hans langt mere dæmoniske mor (Jim Broadbent / Peter Schrøder!) og vinder rulleskøjtesilden Cappy fra direktøretagen (Halle Berry/Trine Dyrholm) plus det halve meccano-univers, der er en gevaldigt underholdende mellemting mellem Galaxity og en flippermaskine. For morskaben sørger storbytrash som flipperen Fender (Robin Williams/Martin Brygmann), hans kvikke lillesøster og den megapruttende pensionatsværtinde Tante Fanny plus en kaffekandelignende helikopter-serviceenhed, Rodney har opfundet, et sidestykke til Gearløs' Lille Hjælper. For her skal vi glemme alt om myrekrybende moderne film-cyborger, de her legetøjsrobotter er bare metaludgaver af os, ligesom en disneyand er en troskyldig mand i fjer - og det hele er et eventyr for selv de (næst)mindste. Rigtig velfortalt og genkendeligt trods sit helt originale univers - der netop virker ganske 'naturligt'. Rodneys ankomst til storbyen via et Storm P-transportsystem af skinner, skruer, fjedre, katapulter og rutsjebaner bliver et klassikerklip i animationshistorien. Men hele det klaprende, klikkende gode håndværk er præget af overskud: skøre opfindelser, vittigt figurgalleri, gode stemmer på begge sprog, gennemført kvik dialog og begavet musikvalg. Så kan vi tro på, der banker et hjerte bag blanke eller rustne skruer og tandhjul? Ja, vi kan: fem små computeranimerede hjerter i solidt gammeldags støbejern.