Film om store børn og unge er jo ikke automatisk 'ungdomsfilm', men kan undertiden formulere grundlæggende og afgørende spørgsmål så ligefremt og samtidig så kompromisløst mangesidet, som netop den aldersgruppe især kan det. Sådan gør 'Mean Creek', utvivlsomt med enorm appel til 13-18-årige, ligesom de optrædende, men en indtrængende og rystende film for alle. Om hvordan vold og afstumpethed avler og forøger volden og afstumpetheden, fra slægtled til slægtled, fra gruppe til gruppe. Som ringe i vandet - hvis man kan bruge dén metafor lige her. For som titlen antyder, kommer denne håndfuld unge ud på det dybe. Sam er ikke over tolv og uskyldigt forelsket i klassekammeraten Millie. De spilles af hhv. Rory Culkin (den yngste af McCauleys seks søskende) og Carly Schroeder, med hele aldersgruppens endnu umaskerede alvor og ynde. Men splejsede Sam bliver nådesløst mobbet af den hidsige, overvægtige og ordblinde George, der har gået flere klasser om. Han er faktisk på alder med Sams storebror Rocky, der hænger ud med et par andre 15-17-årige og prøver at lære at lægge seje mænds maske. Ældst er Marty, mest tromlende og mest traumatiseret - Scott Mechlowicz hedder den unge skuespiller, hvis følsomme pokerfjæs vi nok skal få at se igen. Rocky og hans venner vil hjælpe lillebror Sam med at få hævn, og Millie bliver inviteret med på skovtur: En jollesejlads ned ad floden - hvor George efter planen skal efterlades, så han må trave splitternøgen hjem. Præcis en af den slags 'jokes', som amerikanske high school-komedier flyder over af, og lømlernes måde at tale til hinanden på begynder også som i en af Hollywoods prut og patter-farcer. Alligevel aner vi uråd fra starten. Det håndholdte kamera, ligesom bøllebøffen Georges eget videokamera; teenageværelser lige så uklart underbelyste som undervandsbillederne; angsten og håbet i de unge ansigter; kæden af mobning ned gennem søskenderækkerne ... det hele varsler ilde. Planen aflyses ellers på grund af Georges uventet søde væsen, når han udsættes for venlighed. Men snart truer alligevel den katastrofe, angsten må udløse - i gruppen, i Oregon-lokalsamfundet eller for den sags skyld i nationen, hvor væbnet skolevold er blevet hverdag. De er som sædvanlig (kun) et par skridt foran os derovre. Filmen om den 'onde strøm' er både manus- og instruktørdebut for Estes, og der er bukket nogle ender for at få det hele i lod og vater, mens andre stadig hænger løst bagud i filmens kølvand. Men de ligefremme spørgsmål - hvordan opstår mobning? hvordan standser man den? - giver en højfølsom indlevelse i store børn og unges sårbarhed og fordrejede reaktioner. Og dén pointe, at hævn over hævn ikke er vejen frem.