0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uhyggeligt flotte billeder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den brasilianske instruktør Walter Salles, laver slående smukke billeder. - PR-foto

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den brasilianske instruktør Walter Salles laver slående smukke billeder.

'Dark Water' udspiller sig i et trist socialt boligbyggeri i øsende regnvejr, men der skal mere til at tage billedhumøret fra instruktøren af 'Central Station' og 'Motorcykeldagbogen'.

Betonslummen på Roosevelt Island i New York fremstår i grimet pragt. Indendørs i et blikkenslagerens mareridt af skvulpende vandskader og i dunkel belysning rammer Salles en refleksmættet skidengylden tone, der på dét punkt løfter 'Dark Water' højt over gennemsnittet i gysergenren.

Filmen er et remake af den japanske gyser 'Dark Water' af Hideo Tanaka bygget på Koji Suzukis novelle 'Floating Water'. I forhold til den effektfulde skitse i Suzukis fortælling er der bygget på med både psykologi, baggrund og bipersoner.

Roosevelt Island er som kulisse en god erstatning for Tokyo-bugten, og sort vand i hanerne er altså noget uhyggeligt stads.

En enlig mor flytter midt i bitre skilsmisseforhandlinger med sin lille datter ind i en halvvejs evakueret lejekaserne. Datteren får som så mange børn en usynlig ven. Men denne usynlige legekammerat er ikke sådan at spøge med.

Foruden de fine visuelle kvaliteter har den amerikanske version især sin styrke i en god casting. Peter Postlethwaite er skummel vicevært, Tim Roth luvslidt sagfører og John C. Reilly endnu mere lurvet ejendomsmægler.

I hovedrollen som enlig mor er Jennifer Connelly overbevisende plaget og ikke for glamourøs. At Salles' seværdige 'Dark Water' så har mere atmosfære end egentlig uhygge trækker selvfølgelig lidt den gale vej for en gyser.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere