Det første kys. De første skridt ind i de voksnes verden. Overgangsritualet er et klassisk tema på film, men sjældent skildret så perspektivrigt som i Andrés Woods selvbiografisk funderede 'Min ven Machuca'. Filmen udspiller sig i tiden op til kuppet mod Allende i 1973. Alene den indforståede skildring af modsætningerne i det chilenske samfund i de skæbnesvangre dage er utrolig interessant. Men det er måden, hvorpå Wood får flettet den politiske og personlige historie sammen, der er mesterlig. Den buttede og fregnede prygelknabe Gonzalo får en uventet ven og allieret i den indianske Machuca, da Santiagos snobbeskole som en del af Allendes fredelige revolution integrerer drenge fra slumkvartererne. Matias Quer og Ariel Mateluna er voldsomt gode i hovedrollerne, mens Manuela Marteli som den usødede, erotiske Silvana introducerer noget så sjældent som en kompleks pigefigur i en drengefilm. Både som tidsbillede og dannelsesfortælling er 'Min ven Machuca' helt i top. Kun en antydning af en gammel elevs rørstrømske respekt i skildringen af den røde præst fader McEnroe nærmer sig børnefilmklichéen om den gode lærer. Ellers er klichéerne sat uden for døren. Wood holder det forudsigelige i dramaet på afstand ved at fokusere på tiden op til Pinochets blodige kup. For drengene en på mere end én måde både håbe- og kvalfuld tid i overvejende lykkelig uvidenhed. 'Min ven Machuca' vandt forståeligt nok 1.-pris på den netop overståede Buster-festival.