De sydafrikanske sværvægteres xhosa-udgave af 'Carmen' har netop vist os, hvor smittende dynamisk operafilm kan laves, og her kommer endnu et dristigt og alene derfor prisværdigt importinitiativ: en alternativ ungarsk filmopera! Som det dog desværre kræver ganske andre mængder af velvilje at se til ende, først og fremmest på grund af en uacceptabelt ussel - og umotiveret - billed- og lyskvalitet med en deprimerende lowbudget-scenografi af halvmørke, fliselagte kældergange, der skal forestille et hospital: Over Jeanne d'Arcs grundmønster skildres nemlig mirakelredningen af narkomanen Johanna, som lægen derpå skaffer job som sygeplejerske. Hvorpå hun deler ud af sin nådegave ved at helbrede (mandlige) patienter med sex/kærlighed. Dog ikke til lægen, som derfor forfølger hende sammen med hele den hvidkitlede gejstlighed, der her gør det ud for den sortkjolede ditto fra Orleans. Det er desværre ikke nær så lystigt eller lystent, som det lyder. Men så vidt jeg kan se det oplyst, lægger Orsolya Tóth - nærmest en forkommen variant af den unge Bibi Andersson - også selv glimrende sopran til rollen som Johanna og Zsolt Trill en okay tenor til den forsmåede læge. Tallérs musik lyder i mine ukyndige ører kompetent, men mere moderne end medrivende, og det sidste gælder altså også hele filmens koncept. De ungarske filmkritikeres pris for årets bedste instruktørindsats må skyldes den originale idé snarere end den enerverende udførelse.