En uundgåelig dyreart i USA’s kulturelle landskab er landets ulveunger: de vilde, hylende, kneppende, drikkende, grinende pisseligeglade og fuldstændig tændte, de brænder som fantastiske gule romerlys, der eksploderer som edderkopper hen over stjernerne. Og de brænder op – som flammende reaktioner på et samfund, der ikke gider dem. Sådan mødte vi dem i efterkrigens ekstatiske beatlitteratur, sådan skildrede Larry Clark dem ophøjende og dystopisk i sine samlede foto- og filmværker.
Og på en måde er det nu en brite, filmmesteren Andrea Arnold, der efter sit rå og tvetydige værk om teenagepigebegær, ’Fish Tank’, og sin visuelt virtuose ’Wuthering Heights’ har erobret skildringen af de vilde amerikanske unge med både teenagepigebegær, visuel virtuositet og nu i en tung udfordrende rytme.
