M. Night Shyamalan blev kaldt en ny Spielberg efter ’Den sjette sans’, men brugte 00’erne til at styrtdykke mod den ene fiasko efter den anden.
Alligevel møder man hver gang hans film med en vis nysgerrighed, fordi hans plot er snørklede gåder, der er umiddelbart fascinerende som Escher’s synsbedragende trapper. Og altid har et overraskende twist i tredje akt.




























