En Big Croc, tak. Den går ikke, og det vidste Ray Croc godt, da han i 1954 stødte på de to brødre Dick og Mac McDonald og deres lille fastfoodrevolution i San Bernardino. De to Ole Opfinder-brødre havde skabt en burgerbar, der gjorde det muligt at servere en burger på 30 sekunder.
Croc var en 52-årig omrejsende handelsmand med en svaghed for gør det selv-succesopskrifter, men uden megen succes. John Lee Hancocks snurrigt fascinerende ’The Founder’ har en pænt ironisk titel.




























