Grådighed står for fald, hvad enten den så optræder i en militært stærk kultur opslugt af vellevned, eller den skyldes enkelte lykkeridderes sats på at rage til sig, hvad andre nidkært beskytter.
Så meget kan man lære af denne umådeholdne og glimtvis ganske imponerende gang ramasjang, efter sigende den dyreste kinesiske film nogensinde. Det sidste tror man gerne, når man ser mængden af statister, mangedoblet og fordelt i landskabet ved computerens hjælp. Men her overgås menneskelig grådighed af noget, som er endnu værre.




























