Hvis der en figur, der har sat fodspor gennem instruktør James Mangolds karriere, er det den desillusionerede mand på den anden side af den bedste alder, som lever i udsigtsløst resignation uden kærlighed til verden og mest af alt uden kærlighed til sig selv. En mand hvis eksil bliver afbrudt af ydre omstændigheder, der kræver en sidste kamp mod de indre dæmoner for at han kan forlige sig med sig selv lige inden lukketid.
I ’Copland’ fik Sylvester Stallone seniorkarrierens bedste rolle som træt og tunghør betjent, der ikke havde kræfter til at stå op i mod kollegaernes hån, men modvilligt genstarter den gamle krop og genfinder selvrespekten i takt med at han afslører korruptionen i korpset.



























