Scarlett Johansson ville nok få en ganske pæn placering, hvis der skulle stemmes om den perfekte kvindekrop. I film som ’Lost in Translation’ og ’Vicky, Christina Barcelona’ inkarnerede hun et naturligt kropsideal. På den baggrund er det pudsigt, men måske ikke så mærkeligt, at hun de senere år drages imod roller, der sår tvivl om kroppens autenticitet.
I Spike Jonzes ’Hende’ lagde hun stemme til styringssystemet Samantha, som Joaquin Phoenix faldt pladask for. Ligeledes i 2013 var hun i Jonathan Glazers ’Under the Skin’ en glubsk alien, der brugte Johanssons krop som lumsk lokkedue. Året efter var hun som Luc Bessons actionheltinde ’Lucy’ en ung kvinde, der fik en omgang bevidsthedsudvidelse så radikal, at hun kunne overskride en normal krops begrænsninger.
