At gøre 1990’ernes tv-succes om storbarmede og megabøffede livreddere til en komedie med den komplet usjove Dwayne Johnson i hovedrollen lød i udgangspunktet lige så idiotisk, som filmen viser sig at være.
Man tror, det er løgn, da bodybuilderen Johnson indleder filmen med et hovedspring og et dyk i slowmotion for at redde en druknende strandbader. Vil de virkelig forsøge at gøre livredning til seriøs action?




























