0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Wonder Woman reducerer kvindekamp til actionrutiner

Wonder Woman skulle forny genren som kvindelig superhelt, men følger forpustet i mændenes fodspor ad nedtrådte stier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Warner Bros. Pictures
Foto: Warner Bros. Pictures

Gal Gadot kan slås bedre end mange mænd, men ellers er hendes udtryk ikke videre varieret.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da tegneserieforfatteren William Moulton Marston præsenterede verden for Wonder Woman i 1941, var det en revolutionær entré i et superhelteunivers, der afspejlede et amerikansk samfund funderet i mandsdominerede institutioner. Superhelte var mænd, og uden for de kulørte striber hyldede man de amerikanske soldater i Anden Verdenskrig som nationens helte. Men Marston lod sig inspirere af spæde feministiske bevægelser og særligt af abortforkæmperen Margaret Sanger og sendte sin heltinde i kamp.

I dag har verden nok ændret sig, men superheltene har stadig buler i spandextrussen, og tegneseriegiganterne Marvel og DC Comics har skamredet bagkataloget for inferiøre mandlige karakterer i to årtier, før den største af de få kvindelige superhelte kunne få sin egen film.

Så Patty Jenkins’ ’Wonder Woman’ har været ventet med spænding. Også fordi Jenkins med ’Monster’ fra 2003 lod en anden kvinde indtage mandens domæne som seriemorderen Aileen Wuornos i Charlize Therons grumt forvandlede skikkelse. Wuornos gik klædt som en mand, talte som en mand og kneppede sin pige, som hun kaldte babe og behandlede med patroniserende beskyttertrang. At kvinder skal efterligne mænd for at vække opsigt, er i sig selv en kvindefornedrende forestilling, men først og fremmest lykkedes det Jenkins at fremstille Wuornos som et nuanceret menneske med en seriemorders forkvaklede retfærdighedssans.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter