Wonder Woman reducerer kvindekamp til actionrutiner

Gal Gadot kan slås bedre end mange mænd, men ellers er hendes udtryk ikke videre varieret.
Gal Gadot kan slås bedre end mange mænd, men ellers er hendes udtryk ikke videre varieret.
Lyt til artiklen

Da tegneserieforfatteren William Moulton Marston præsenterede verden for Wonder Woman i 1941, var det en revolutionær entré i et superhelteunivers, der afspejlede et amerikansk samfund funderet i mandsdominerede institutioner. Superhelte var mænd, og uden for de kulørte striber hyldede man de amerikanske soldater i Anden Verdenskrig som nationens helte. Men Marston lod sig inspirere af spæde feministiske bevægelser og særligt af abortforkæmperen Margaret Sanger og sendte sin heltinde i kamp.

I dag har verden nok ændret sig, men superheltene har stadig buler i spandextrussen, og tegneseriegiganterne Marvel og DC Comics har skamredet bagkataloget for inferiøre mandlige karakterer i to årtier, før den største af de få kvindelige superhelte kunne få sin egen film.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her