En kvinde med Downs syndrom går på gangen på et hospital sammen med sin plejerske. Hun har punkfrisure og en dommerfløjte om halsen, som hun nu blæser i.
Det er sjovt. Men er det okay at synes det? Lige fra Todd Brownings ’Freaks’ fra 1932 over Harmony Korines ’Gummo’ til Ulrich Seidls ’Paradise: Love’ har udviklingshæmmede optrådt i film som noget særpræget, man skal fascineres eller grine af.




























