To hjerter: Der er meget få lyspunkter i den forløjede komedie 'Mit hjem i Hampstead'

Overklassedamen med velhaverlejligheden fuld af rykkerbreve, spillet af Diane Keaton, får benene slået væk under sig af den christianitagtige genbo, spillet af Brendan Gleeson.
Overklassedamen med velhaverlejligheden fuld af rykkerbreve, spillet af Diane Keaton, får benene slået væk under sig af den christianitagtige genbo, spillet af Brendan Gleeson.
Lyt til artiklen

Joel Hopkins har haft et vist held med romantiske komedier om modne mennesker: I ’Sidste chance, Harvey’ var han giftekniv mellem Dustin Hoffman og Emma Thompson, som til gengæld var skilt fra Pierce Brosnan og dog fandt sammen med ham i ’Love Punch’. Baseret på en ’sand historie’ har han til gengæld denne gang præsteret en susende forbier i genren:

Diane Keaton er amerikansk enke i en velhaverlejlighed i det nordlige London, men ved at drukne i rykkerkuverter. I et selvbyggerskur på Hampstead Heath over for hendes hus har Brendan Gleeson indrettet sig som en slags christianit, uden ejendomsret, men også uden at belaste samfund eller miljø. Hver for sig har de jo begge præsteret fine ting, men her?

Man kunne ønske sig meget mere af amerikansk skolesystems ønskemareridt

»At de to skal få hinanden, strider først imod forstanden«, som det hed om pigens »roman-ben« i sangen ’Åh, Louise’, men Hopkins giver slumromantikken frit løb: Turtleneckblusernes dronning lærer at fiske sin egen middagsmad og falder for naturlivets værtshushelt.

Gleeson bevarer en vis værdighed i rollen, og en intrigant veninde og en klam revisor er de eneste lyspunkter af komediekarikaturer i denne forløjede overklassedrøm om at vende tilbage til naturen.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her