I biografen oplever man jo undertiden sig selv fra overraskende sider. For eksempel fuld af sympati for en våben- og narkosmugler, der samtidig bidrager til 1980’ernes hemmelige CIA-infiltration imod andre nationers parlamentarisk valgte regeringer. Og som får så mange sorte penge ud af det, at hans oplagringsproblemer langt overskygger Joakim von Ands bekymringer om at udvide pengetanken.
Sympati!? For sådan en karl? Ja, ivrig, ureflekteret trang til næsten selv at bistå denne charmerende, opfindsomme og ufortrødent flittige mand i at opretholde og komme igennem med sit sindssyge dobbelt- eller tredobbeltspil, så hans søde kone og børn ikke skal lide nød.




























