Når man nu selv hører til dem, der sjældent svinger sig op til noget vildere end en omgang yatzy i et sommerhus, er en film om en ludoman en eksotisk fortælling. Men selv et spil yatzy har en snert af spillets sus, så det burde ikke være svært at leve sig ind i.
’Fantasten’ handler om Claus, der er ludoman for fuld skrue. Claus er gambler og spiller hele tiden højt spil. Ægteskabet er for længst røget sig en tur, og også sit gode job som automobilforhandler spiller han højt spil med.




























