Django Reinhardt har fået sin egen spillefilm, og er den ikke decideret rødglødende, er den i hvert fald velspillet

Lyt til artiklen

De mest vellykkede biopics er ofte de film, hvor man fokuserer relativt strengt på en episode eller en bestemt fase i hovedpersonens liv og ser stort på vugge til krukke fortællingen.

Det er Etienne Comars debutfilm om den store jazzguitarist Django Reinhardt et glimrende eksempel på. ’Django – The King of Swing’ fokuserer på perioden 1943-45, hvor det hele spidsede til for Django Reinhardt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast

    2. 2

  2. Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere

    3. 3

  3. Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet

    4. 4

  4. Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin

    5. 5

  5. Politi­forbundet: »Hvis politikerne vil bestemme, hvad vi skal lave, skal de fandeme også bestemme, hvad vi ikke skal lave«

    6. 6

  6. Hendes afskeds­salut undrede museums­folk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her