Beatrix Potters over hundredårige akvarelmalede småbørnsbøger om kaninfamilien har en udødelig uskyld, man knap nok finder i Ramasjangs tegnefilmepisoder og slet ikke i denne animations- og live action-film med de langørede gnavere i stumpede jakker: Deres hule er nabo til den unge akvarelmalende dyreelsker Bea, og til den anden side gamle hr. Suhrs bugnende køkkenhave.
De gulerodsbede er der krig om, og da hr. Suhr er faldet på valen (jo: rigtig død!), fører alle dyrene krigen videre mod hans arving, der falder for søde Bea, så kaninbandelederen Peter i sin rødglødende fortrydelse går lige så langt over stregen som manden, med elektriske stød og sprængstoffer!




























