Kuglerne pifter om ørerne på soldaterne med en væmmelig hvepseagtig hvislen, når de da ikke smækker ind i kødet med et endnu mere klamt lille dødbringende svup.
I modsætning til den overskuelige slagorden på generalstabens kort er virkeligheden for soldaterne et kaotisk møde med pludselig død og lemlæstelse.




























