Toeren fortsætter, hvor etteren slap: En superskurk, der kalder sig Undergraveren, er bogstavelig talt ved at underminere de amerikanske banker for derefter at tømme dem for penge. Finanskrisekarikaturen fungerer og peger på det forhold, at en superskurk altid er en, der vil ødelægge den eksisterende orden. Men hvilken orden er det så, superheltene forsvarer? Det spørgsmål ligger som en understrøm hele filmen igennem.
Under stor tumult lykkes det superheltefamilien at få skovlen under Undergraveren, men der venter intet bifald som belønning. Tværtimod anholdes familien og beskyldes for at have gjort det hele meget værre med al deres hærgen rundt. I medierne fremstilles de som skurke. Regeringen lukker sit program for superhelte, og de detroniserede superhelte må flytte på motel. Der er ikke længere plads til heltemod, familien synker ned i apati: Vi kan alligevel ikke stille noget op, loven er, som den er, regeringen bestemmer.
