Mads Matthiesen er det tætteste, vi kommer på en dansk Ulrich Seidl, men hans solidaritet med samfundets svage er af en mere varm variant.

Mr. Freemans webkamera er belejligt nok altid i stykker. Alligevel er den danske kvinde helt forgabt

Freeman med fornavnet Morgan og den danske gymnasielelev Simone cykler rundt og prøver at holde balancen i forstaden, hvor mistroen er temmelig massiv. Foto: Nordisk Film
Freeman med fornavnet Morgan og den danske gymnasielelev Simone cykler rundt og prøver at holde balancen i forstaden, hvor mistroen er temmelig massiv. Foto: Nordisk Film
Lyt til artiklen

De skæve og de svages kærlighed er ikke et hak mindre værd end de socialt selvfedes.

Det er kort fortalt den røde tråd hos Mads Matthiesen i de projekter, han selv har været med til at skrive. I kortfilmene ’Mor’, ’Dennis’ og ’Cathrine’ og i spillefilmen ’10 timer til Paradis’ såvel som i hans nye spillefilm, ’Mr. Freeman’, har Matthiesen denne ambition om at ’fremkalde’ de usynlige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her