Den meget omtalte dansk producerede dokumentarfilm 'The Act of Killing' er årets bedste dokumentar, hvis man spørger det britiske filmakademi, Bafta.
Søndag aften har dokumentaren vundet prisen for bedste dokumentar ved det britiske modstykke til Oscar-prisuddelingen i London.
Dokumentarfilmen er instrueret af den amerikanske, men herboende instruktør Joshua Oppenheimer og er dansk produceret.
'The Act of Killing' handler om det grusomme folkemord på over en halv million indonesere, der skete, efter at den indonesiske regering blev væltet af militæret i 1965.
Dokumentaren har blandt andet vundet en sær-Bodil, en Robert, en Gotham Award og en pris på Berlin Film Festival.
LÆS ARTIKEL
Dansk dokumentar er oscar-nomineretDen er desuden med i kapløbet om en Oscar-statuette i kategorien bedste dokumentar.
'The Act of Killing' kan løbe med endnu en Bafta-pris søndag aften, hvor filmen også er nomineret i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.
ritzau
fortsæt med at læse




























