Hvis man kan forestille sig en krydsning af ’Braveheart’ og ’Sons of Anarchy’, har man allerede et billede af, hvad ’The Bastard Executioner’ er for en størrelse.
Vi er i Wales i den sene middelalder. Vor hovedperson er Wilkin Brattle, en tidligere ridder, der har slået sig ned i en lille landsby og stiftet familie. Han er plaget af uhyggelige drømme om sine blodige oplevelser på slagmarken.




























