Lyt til artiklen
I løbet af den uge, hvor jeg om aftenen med gru og fryd ser Netflix’ vildt voldelige superhelteserie ’Jessica Jones’, læser jeg nyheder om morgenen. Og lægger mærke til, at det førstnævnte begynder fiktionen at flyde ind i mit blik på virkeligheden.
Jeg læser, at en politibetjent har myrdet en teenagedreng med 16 skud i kroppen. Jeg læser, at en mor med hjælp fra sin datter har forgiftet sin mand med sprinklervæske, og at en flok amerikanske skoledrenge har voldtaget en pige i skolens kantine, mens andre så på. Og om alle de her psykologiske, psykiatriske, stor- og småpolitiske og strukturelle problemer tænker jeg i et halvt sekund, før virkelighedsacceptens ’nå nej’ indtræffer: »Det er Kilgrave!«.
