Da Yahya Hassan bragede igennem til offentligheden i oktober 2013 med sin eponyme debutsamling, der på rekordtid solgte mere end begge formiddagsavisers samlede daglige oplag, stod det hurtigt klart, at han som fænomen og stemme ikke var begrænset til lyrikkens eksklusivt indbundne bøttepapir og tilhørende oplæsning på Louisiana med efterfølgende rødvinsledsaget diskussion.
Han var den ny tids stemme, der formulerede sig i adskillige sammenhænge: de æterbårne medier, de sociale medier, de tabloide forsider.




























