Shakespeares betydning for trivialdramaet kan ikke overvurderes. Den gamle englænders historier om blod, hævn, moral og ansvar stikker igen og igen deres hoved frem i vore dages tv-serier.
I Kurt Sutters nyligt afsluttede ’Sons of Anarchy’ var det Hamlet, der spøgte i kulissen. ’House Of Cards’ er kraftigt inspireret af ’Richard III’, som hovedrolleindehaveren, Kevin Spacey, i øvrigt også spillede med i på Broadway.





























