Året er 1986. Vi er på den jyske vestkyst, og det er vinter. De skummende bølger banker mod en råkold strand. Agger Strand. Havets brusen overdøves pludselig af en hidsigt fræsende guitar, og langs stranden traver en håndfuld unge mænd af sted i det tunge sand. De har flosset denim på, de har nitter på deres læderveste, de har rygmærker med brændende dødningehoveder.
Scenen skifter, og på en ensom kystvej kommer en påskegul Volvo trillende. I bilens kabine knitrer saxofonsød jazz, og voiceoveren forklarer os på københavnersjasket rigsdansk, at vi skal besøge »en klike ved havet«, der er begyndt at lytte til heavymetal-musik. Åh-åh.




























