Engang sagde man – blandt andet i DR – at man ikke skal forsøge at gentage en succes. For ting har deres tid, og bliver man ved med at holde sig til de hævdvundne formater og sikre trumfer, ja, så hviler man på laurbærrene med fare for at komme til at lugte som en flæskesteg.
Sådan er det imidlertid ej længere. Repetition er Gud, og seerne skal have noget, de ikke bliver skræmt af; noget, de kender og er trygge ved, ligesom flæskesteg krydret med laurbær juleaften.




























