Ungdommen er altid bedre end sit rygte. Ligegyldigt hvor meget den trækkes i sølet og svines til med påstande om at være den hidtil mest ubegavede, narcissistiske, dårligt kommaterende og materialistisk gudløse generation under solen, så er ungdommen vidunderlig. Ikke på trods af dens påståede brister og mangler, men i kraft af netop disse.
Snæversynet, selvoptagetheden, patossen og frygtløsheden er alle ungdommens adelsmærker. Som en klog mand engang sådan cirkus sagde, så kan ungdommen ikke være sig selv bekendt, hvis ikke den er fandenivoldsk og dumdristig i alle livets forhold; det er kun, ifald den insisterer på at være det ud over en begrænset periode, at man for alvor kan klandre den for det.




























