Det begyndte egentlig meget godt. De første programmer var både belærende og skægge. Om at leve sig ind i fortidens menneskers livsmåde og samfund. Og i bakspejlet er det også muligt at se, hvorfor de første kapitler af Brdr. Madsens tidsrejse lykkedes så rimeligt. Fordi der i forvejen var centre for folk, der med ildsjæl og indlevelse gik op i at leve som i hedenold med bronze eller jern, som gæv viking eller yderst middelalderligt med marked og vadmel. De to gange Madsen kunne således træde direkte ind og agere med i en gruppe, som ikke kun vidste hvordan, men også levede som dengang i gamle Dannevang. Vore to værter kunne så stille passende og opklarende spørgsmål med relevant og saglig nysgerrighed.
De to sidste udsendelser har i mine øjne været tæt på skandale med hensyn til det historiske signalement. Udsendelsen om den danske adel under enevælden var pinlig. Den var mere en kulørt fægtefilm om dekadent adel lige før den franske revolution i 1789 end historisk oplysende om 1700-tallets oplysningstid, hvor ikke mindst den driftige danske landadel kæmpede for nye tider med reformer og (menneske)rettigheder. Baron Holberg var langtfra den eneste intellektuelle adelsmand.
