Ikke sandt, der er noget særligt ved dronninger, ikke skønhedsdronninger, men rigtige dronninger – først og fremmest de hjemmeavlede, men også de indgiftede.
Vi kan alle være nok så skæggede, hårfiltrede og socialdemokratiske – og måske det, der er meget, meget værre i ungdommens rebelske år, mens vi stadig lever på dønningerne fra hoteltilværelsen hos mor og far – men når vi rammer den mere mosgroede tv-seriealder, fanges vi ind af det storladne historiske.




























