To kvikke drenge besøger videnskabsmanden Dr. Primus i hans laboratorium. Han misunder dem deres kløgt, tager knægtene til fange, og hver dag skal de løse en ny naturvidenskabelig udfordring for – uha, uha, måske!? – at blive sluppet fri inden jul.
Ja, historien er tynd i Viaplay’s julekalender ’Det store eksperiment’. Altså tynd som i en kop lunken vand, som nogen har glemt at dyppe et tebrev i. Men godt med production value-pynt kan redde meget. Det er der så bare heller ikke noget af.




























