Da hiphop ramte Danmark i 1980’erne, var informationerne sparsomme, men myterne stærke. Var man en hvid middelklasse-teenager som mig og havde hang til lyden af New York, måtte maxn ned i kælderen hos Street Dance Records i København efter importerede vinyler, finde en VHS-kopi af film som 'Style Wars' eller grave efter de gode historier i musikmagasiner, der mest handlede om rock.
Men mest af alt delte vi de identitetsskabende fortællinger med hinanden i subkulturelle fællesskaber. Alle havde opsnappet en anekdote eller to. Og man valgte selvfølgelig den myte, der fik selvbilledet til stemme.


























