Hører man til den type mennesker, der nærer visse jeronimusiske tendenser, er vore dages fjernsyn ikke alene en fest, men en overdådig en af slagsen. Der er virkelig dækket op til den helt store menu på de fleste kanaler, hvor diverse reality-programmer frådser i almindelige menneskers mangel på omtanke i deres liv og private økonomi. ’Luksusfælden’ er allerede en klassiker på feltet. Her kan man sidde og kaste med tøfler og fnyse hånligt, når udsendelsens ofre fremfører deres himmelråbende undskyldninger for at leve af Nutella og bruge tusindvis af månedlige kroner på tebirkes fra tanken samt sidde kreditorbreve overhørig, som var de prutter i et biografteater.
Det er selvfølgelig de kommercielle kanaler, der fører an på området. Men DR holder sig sandelig ikke tilbage. Under dække af at hjælpe og bedrive forbrugerjournalistik laver ’Spis og spar’ med den kække Mette Bluhme Rieck en slags partikulærversion af ’Luksusfælden’. Det handler ikke om håbløst forgældede sms-lånere fra arbejderklassen. Man er i stedet gået en cru eller to op i klasssesamfundet og fokuserer på forbrug af madvarer. Ofrene eller klienterne er mennesker med et, som det hedder, »reelt behov for at spare«, og øvelsen går med hjælp fra den tidligere hofkok Jesper Vollmer ud på at udskifte industrielle mærkemadvarer med generiske salgsvareprodukter, som er billigere. Og så i øvrigt lære folk, at der findes et alternativ til halvfabrikata og dåsebearnaise, og at hvis man tænker sig lidt om og gør sig umage, er der penge at spare.
