Fokus på den kvindelige hovedperson Saga Norén. Man ser hende ovenfra, og intet i hendes ansigt bevæger sig. Kameraet dvæler ved hendes velkendte kontrafej med det diskrete ar, der ikke skæmmer, men føjer karakter og dybde til hendes sammenbidte lysblonde skønhed. Og så er der kontakt. Hun er vågen, hun er i live. Fjerde sæson af ’Broen’ kan gå i gang, og som en hilsen til hendes skarpe logiske gemyt er sæsonnummeret angivet med fire I’er, ikke med den traditionelle romertalsværdi IV.
Hun er fængslet, anklaget for at have forvoldt sin moders død, og hun har det ikke godt i fængslet. Fordi hun er politiansat, ser de andre indsatte ikke ligefrem på hende med de blideste øjne, og fordi hun befinder sig et sted i autismespektrum, har hun det voldsomt vanskeligt med at være tvunget til at fungere efter regler og i sammenhænge, hun ingen indflydelse har på. Man ser den skrækblandede lede vælde ud af hendes ansigtstræk, da hun erfarer, at der er blevet flyttet på hendes ting, og udsigten til at skulle tilbringe otte år bag tremmer er tydeligvis for hende en skæbne værre end døden. Også fordi hendes tilværelse har mistet sit mål og den nytte, hun trods alt følte eksistensen gav, da hun var aktiv kriminalefterforsker.
