Lyt til artiklen
Da strandtudsen har driblet sig uden om de glubske stormmåger og vel nede i vandet lettet kan sætte sig til at kvække med sin strubepose, kommer jeg til at tænke på dr. Ingvald Lieberkind. Min barndoms fjernsynszoolog, der kuglerund i sin hvide skjorte og butterfly lignede en vellykket kloning af en godmodig tudse og et strudseæg.
Det er ikke tilfældigt, Lieberkind dukker op for mit indre blik, for kontrasten mellem ’Vilde vidunderlige Danmark’ og den gode, trinde doktor, der på sort-hvid skærm fortalte om naturens »småfyre«, kan næsten ikke være større.
