’Kald mig far’ er i glimt et morsomt mandegenerationsportræt, men konflikterne og replikkerne er for kunstige til, at man kan leve sig ind de mange ulykker, der rammer den stakkels hovedperson Emil.

Næseblodet er lige så uægte som replikkerne og karaktererne

Næseblodet i 'Kald mig far' føles ligeså utroværdigt og kunstigt som de opstyltede konflikter i serien. Foto: Still/Viaplay
Næseblodet i 'Kald mig far' føles ligeså utroværdigt og kunstigt som de opstyltede konflikter i serien. Foto: Still/Viaplay
Lyt til artiklen

’Kald mig far’ er en slags komedieserie om stakkels, søde, rare Emil, der spilles af Alex Høgh Andersen, som drømmer om at lave plantebaseret mad og gøre alle omkring sig glade.

Han er så investeret i andres lykke, at han fuldkommen tilsidesætter sin egen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her