Solbadning. Cecilie Stenspils forsømte kontorcheffrue er en af de karakterer, der kan gå hen og blive spændende.
Foto: Mike Kollöffel (PR)

Solbadning. Cecilie Stenspils forsømte kontorcheffrue er en af de karakterer, der kan gå hen og blive spændende.

Film og tv

TV 2's Badehotel dækker stadig op til klichéernes vagtparade

Der er ikke ændret nævneværdigt ved konceptet i 2. sæson af 'Badehotellet'.

Film og tv

Det er atter sommer i Danmark. Og på Andersens fine lille badehotel er de fleste faste gæster allerede ankommet. Endnu en ferie kan tage sin begyndelse med høns i kager, spadsereture ved stranden, bridge efter middagen og diverse former for kiv og kævl mellem de nærtagende københavnere.

Sidste sommers strabadserende hændelser, herunder hotelværtens og en af gæsternes død, er henvist til borgerskabet foretrukne publikation, den meget lidt læste Glemmebogen.

For nu skal der slappes af, drikkes ’apitif’, som den brovtende grosserer Madsen udtaler det, og hygges og nydes, selvfølgelig uden nogen form for løssluppenhed.

En hang til jazz

Desværre trues idyllen af flere forskellige ting. Først og fremmest er stuepigen Fies kæreste, Morten, stadig nødt til at gemme sig for myndighederne, efter at gullaschbaron Madsen fortalte politiet, at han nok havde noget med den omkomne badegæsts endeligt at gøre. Og samme Madsens grænsesøgende datter har været en tur i Italien efter en upassende flirt med en cykelrytter.

Men det mest presserende problem er, at den unge arkitekt Max Berggren, der har tegnet og skal bygge Madsen og grev Ditmars feriehuse på stranden, samt hans stilbevidste ven, reklamemanden Philip Dupont, viser sig at være nogle værre bajadser og kulturradikale badutspringere, som både lytter til jazzmusik med Louis Armstrong, er erklæret venstreorienterede og dertil har et lystent øje til unge piger fra alle samfundslag.

Og det passer aldeles ikke den stramtandede fru Fjeldsø, der i mangel af sin underkuede søn, Adam, har medbragt sin flippede søster, som er Swedenborg-discipel.

Boet efter hr. Andersen er ikke gjort endeligt op. Sønnen fra Amerika har meldt sin ankomst, og deri ligger en mulig konflikt mellem ham og Bodil Jørgensens ukuelige hotelværtinde, Molly.

Truende skyer

For vi ved jo fra sæson 1, at alle anså det for det rene galimatias, at en enlig kvinde skulle forestå driften af så kompleks en organisation som det lille hotel i vandkanten.

Så hvad kan der ikke ske, når han tilmed opdager, at der er kommet varmtvandsbeholder på badeværelserne? Man føler sig som bivåner til dette klassiske stykke drama kaldet til at citere Anders And:

»Jeg mærker skæbnen true, thi med min pil og bue, jeg skød en Albatros«, som den fjerede antihelt sagde det med et dannet ekko af Samuel Taylor Coleridges ’The Rime Of The Ancient Mariner’ fra endnu ældre dage end 1929.

Burde borgerlige politikere ikke fare i blækhuset over, at datidens borgerskab fremstilles så usympatisk?

Peter Hesse Overgaards bekymrede kontorchef Aurland er stadig frygtelig nervøs for tingenes tilstand og den amerikanske økonomi.

Men for at dulme nerverne har han anskaffet sig malergrej og er begyndt at forsøge sig som kunstner: Første værk forestiller himlen og dennes truende skyer. Og ligner i øvrigt noget klatmaleri a la det, en dansk statsminister senere frembragte på Egernvej, hvis man skal tro Osvald Helmuths vise ’Det er ikke til at se det’.

Grove karikaturer


Der er ikke ændret nævneværdigt ved konceptet. Universet er stadig tegnet op med karikaturens skarpe pen og farvesat med pastellens indladende skala.

Skuespillerne taler som en Morten Korch-film, og der er så få nuancer i figurerne, at man ville fornærme tegneserien som udtryk ved at drage en sammenligning; men skulle forsikringsagenten Max Bjævermose fra Herges ’Tintin’ dukke op, ville han bestemt ikke falde igennem.

De to nye radikalere og fru Fjeldsøs søster er som typer på linje med karakterer, man finder niddigt optegnet i Hans Scherfigs forfatterskab, og når parvenuen Georg Madsen tager giftigt afstand fra den funktionalistiske byggestil, arkitekten egentlig havde tænkt sig til strandhusene, er det næsten for pauvert.

Alt dette ville imidlertid være til at leve med, hvis der så skete noget sjovt eller noget spændende. Men det gør der ikke.

Da skuespilleren Weyse ankommer uanmeldt og derfor finder sit vante bord besat med københavnske styrvolter, er konflikten ovre i en håndevending. Og hans upassende kurtisering af fru kontorchef Helene Aurland er endnu kun en krusning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frikadelleskuespil

Men der er lagt op til drama andre steder. Så kan hænde, at der kommer lidt mere halløj på badehotellet.

Indtil videre er det imidlertid kun de smukke billeder af solen, sandet, himlen og vandet, der for alvor byder sig til som adspredelse. Og så er der brugt en hulens bunke midler fra public service-puljen på at genskabe interiør og klædedragter. Hvilket man kan bruge energi på at filosofere over det rimelige i – ikke mindst virakken omkring en anden historisk tv-serie taget i betragtning.

Burde borgerlige politikere ikke fare i blækhuset over, at datidens borgerskab fremstilles så usympatisk, småtskårent og intolerant?

Og Dansk Skuespillerforbund har god grund til at være utilfredse med en så grimasserende udstilling af en scenekunstner som den rene frikadelle.

Men det ville være at gøre anstalter af noget, der har samme oplevelsesværdi som et glas lunkent vandværksvand, når man ikke engang er rigtig tørstig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce