Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Solbadning. Cecilie Stenspils forsømte kontorcheffrue er en af de karakterer, der kan gå hen og blive spændende.
Foto: Mike Kollöffel (PR)

Solbadning. Cecilie Stenspils forsømte kontorcheffrue er en af de karakterer, der kan gå hen og blive spændende.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

TV 2's Badehotel dækker stadig op til klichéernes vagtparade

Der er ikke ændret nævneværdigt ved konceptet i 2. sæson af 'Badehotellet'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er atter sommer i Danmark. Og på Andersens fine lille badehotel er de fleste faste gæster allerede ankommet. Endnu en ferie kan tage sin begyndelse med høns i kager, spadsereture ved stranden, bridge efter middagen og diverse former for kiv og kævl mellem de nærtagende københavnere.

Sidste sommers strabadserende hændelser, herunder hotelværtens og en af gæsternes død, er henvist til borgerskabet foretrukne publikation, den meget lidt læste Glemmebogen.

For nu skal der slappes af, drikkes ’apitif’, som den brovtende grosserer Madsen udtaler det, og hygges og nydes, selvfølgelig uden nogen form for løssluppenhed.

En hang til jazz

Desværre trues idyllen af flere forskellige ting. Først og fremmest er stuepigen Fies kæreste, Morten, stadig nødt til at gemme sig for myndighederne, efter at gullaschbaron Madsen fortalte politiet, at han nok havde noget med den omkomne badegæsts endeligt at gøre. Og samme Madsens grænsesøgende datter har været en tur i Italien efter en upassende flirt med en cykelrytter.

Men det mest presserende problem er, at den unge arkitekt Max Berggren, der har tegnet og skal bygge Madsen og grev Ditmars feriehuse på stranden, samt hans stilbevidste ven, reklamemanden Philip Dupont, viser sig at være nogle værre bajadser og kulturradikale badutspringere, som både lytter til jazzmusik med Louis Armstrong, er erklæret venstreorienterede og dertil har et lystent øje til unge piger fra alle samfundslag.

Og det passer aldeles ikke den stramtandede fru Fjeldsø, der i mangel af sin underkuede søn, Adam, har medbragt sin flippede søster, som er Swedenborg-discipel.

Boet efter hr. Andersen er ikke gjort endeligt op. Sønnen fra Amerika har meldt sin ankomst, og deri ligger en mulig konflikt mellem ham og Bodil Jørgensens ukuelige hotelværtinde, Molly.

Truende skyer

For vi ved jo fra sæson 1, at alle anså det for det rene galimatias, at en enlig kvinde skulle forestå driften af så kompleks en organisation som det lille hotel i vandkanten.

Så hvad kan der ikke ske, når han tilmed opdager, at der er kommet varmtvandsbeholder på badeværelserne? Man føler sig som bivåner til dette klassiske stykke drama kaldet til at citere Anders And:

»Jeg mærker skæbnen true, thi med min pil og bue, jeg skød en Albatros«, som den fjerede antihelt sagde det med et dannet ekko af Samuel Taylor Coleridges ’The Rime Of The Ancient Mariner’ fra endnu ældre dage end 1929.

Burde borgerlige politikere ikke fare i blækhuset over, at datidens borgerskab fremstilles så usympatisk?

Peter Hesse Overgaards bekymrede kontorchef Aurland er stadig frygtelig nervøs for tingenes tilstand og den amerikanske økonomi.

Men for at dulme nerverne har han anskaffet sig malergrej og er begyndt at forsøge sig som kunstner: Første værk forestiller himlen og dennes truende skyer. Og ligner i øvrigt noget klatmaleri a la det, en dansk statsminister senere frembragte på Egernvej, hvis man skal tro Osvald Helmuths vise ’Det er ikke til at se det’.

Grove karikaturer


Der er ikke ændret nævneværdigt ved konceptet. Universet er stadig tegnet op med karikaturens skarpe pen og farvesat med pastellens indladende skala.

Skuespillerne taler som en Morten Korch-film, og der er så få nuancer i figurerne, at man ville fornærme tegneserien som udtryk ved at drage en sammenligning; men skulle forsikringsagenten Max Bjævermose fra Herges ’Tintin’ dukke op, ville han bestemt ikke falde igennem.

De to nye radikalere og fru Fjeldsøs søster er som typer på linje med karakterer, man finder niddigt optegnet i Hans Scherfigs forfatterskab, og når parvenuen Georg Madsen tager giftigt afstand fra den funktionalistiske byggestil, arkitekten egentlig havde tænkt sig til strandhusene, er det næsten for pauvert.

Alt dette ville imidlertid være til at leve med, hvis der så skete noget sjovt eller noget spændende. Men det gør der ikke.

Da skuespilleren Weyse ankommer uanmeldt og derfor finder sit vante bord besat med københavnske styrvolter, er konflikten ovre i en håndevending. Og hans upassende kurtisering af fru kontorchef Helene Aurland er endnu kun en krusning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frikadelleskuespil

Men der er lagt op til drama andre steder. Så kan hænde, at der kommer lidt mere halløj på badehotellet.

Indtil videre er det imidlertid kun de smukke billeder af solen, sandet, himlen og vandet, der for alvor byder sig til som adspredelse. Og så er der brugt en hulens bunke midler fra public service-puljen på at genskabe interiør og klædedragter. Hvilket man kan bruge energi på at filosofere over det rimelige i – ikke mindst virakken omkring en anden historisk tv-serie taget i betragtning.

Burde borgerlige politikere ikke fare i blækhuset over, at datidens borgerskab fremstilles så usympatisk, småtskårent og intolerant?

Og Dansk Skuespillerforbund har god grund til at være utilfredse med en så grimasserende udstilling af en scenekunstner som den rene frikadelle.

Men det ville være at gøre anstalter af noget, der har samme oplevelsesværdi som et glas lunkent vandværksvand, når man ikke engang er rigtig tørstig.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden