Elefanten hedder Sebastian, katten hedder Mitcho, og manden i den hvide kittel, der står til søs sammen med dem, er professor Glykose.

Hvis du allerede ved det, er det nok, fordi du har læst Jakob Martin Strids børnebestseller ’Den utrolige historie om den kæmpestore pære’. I oktober kan vi opleve et gensyn med dem alle, for billedbogen er nu blevet til pæredansk tegnefilm med biografpremiere op til skolernes efterårsferie.

’Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ bliver ganske vist animationsfilm, præcis som vi bedst kender dem: en eventyrlig fortælling for børn. Men med sin kurs mod nye horisonter kan pæren samtidig ses som symbol på animationskunstens eller -teknikkens aktuelle situation: Der er opbrud og nyorientering på hele området, som med anvendelse i spil, tv-serier, videokunst, reklamefilm og digitale realfilmtricks foruden traditionelle tegnefilm er den mest ekspanderende del af verdens filmindustri i disse år.

Men samtidig har konkurrencen om professionel animation aldrig været skarpere. Så fra og med optagelsen af nye studerende i år – et længere udskillelsesløb, der begynder i dag, hvor der er ansøgningsfrist – tager Filmskolen i København den fulde konsekvens med en udvidelse og ændring af både arbejdsformen og feltet for dem, der uddanner sig til animationsfilminstruktører.

»Instruktørens rolle er en anden i dag. Man må se det samlede kollektiv – hele holdet af animatorer, farvelæggere, programmører, klippere, producer, manusforfatter, komponist, instruktør osv. – som den egentlige auteur, altså filmens kunstneriske ophav. Det kan lige så godt være rentegneren henne i hjørnet, som løser hele filmens problem«, forklarer Simon Jon Andreasen, der sidste år tiltrådte som ny leder af Filmskolens uddannelse til ’instruktør af animation og interaktive medier’, som det nu hedder.

Fælles løsninger kræver også ny samarbejdsformer, forklarer han og peger på et klassesæt af introduktioner til feltet, nemlig Pixar- og Disney-direktøren Ed Catmulls bog ’Creativity, Inc.’. Pixar revolutionerede i 1995 animationsfilmen med ’Toy Story’, verdens første 100 procent computerskabte tegnefilm, og er kendt for sine kreative ledelses- og samarbejdsformer, der fremmer ligestillet ideflow mellem alle kategorier af medarbejdere. I sådan et miljø bliver filminstruktøren »snarere dirigent for et band end komponist«, lyder Simon Jon Andreasens anskueliggørelse.

Så ansøgerne til uddannelsen skal igennem en stribe af opgaver i både film og spil. Og de seks, der ender med at blive optaget, skal sidst i uddannelsen vælge mellem syv forskellige typer afgangsopgave: en spillefilm (dog kun »2 minutter af begyndelsen af 2. akt!«), et episodisk spil, diverse tv-serieformater, en festivalfilm eller et »crossmedia«-projekt.

Forskere og førskolebørn

Professionel animation er stadig en tids- og pengekrævende proces, men billige apps har ikke desto mindre nu gjort det muligt for enhver at skabe enkle animationssekvenser, der før ville have krævet udstyr til et femcifret antal kroner. Det gør animation til et redskab på helt nye fronter.

En række projekter omkring Viborgs efterhånden verdenskendte animationskraftcenter The Animation Workshop finder for tiden frem til, hvordan animation kan bruges i skolen, i sundhedsvæsenet og i formidlingen af indviklet videnskab. Ja, af alle lige fra førskolebørn til forskere eller om man vil: fra Mitcho og Sebastian til professor Glykose selv.

Som led i den årlige Viborg Animations Festival i slutningen af september vil internationale specialister på et ’Sci-Vi’-seminar med forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders som moderator give eksempler på, hvordan animation kan bruges i videnskabsformidling. Og en af Viborg-centerets egne lærere, Michelle Kranot, præsenterer animeret dokumentar. Et andet Viborg-projekt er ’Animated Health’, hvor medicinske forskere og animatorer arbejder sammen om at skabe ny former for patientinformation såvel som formidling af forskningsresultater til kolleger i sundhedsvæsenet, i år i en konference med fokus på demens.

Animation er et sprog

»Animation er et visuelt sprog, der kan læres på linje med de andre sprog, skolen underviser i«, siger Sia Søndergaard, der er projektleder på Animated Learning Lab, udsprunget af og med forskere fra Aalborg og Aarhus Universiteter tilknyttet. Et 3-årigt projekt med skoleklasser fra Viborg Kommune og støttet af A.P. Møller Fonden viser, at animation bl.a. kan give børn uden store oratoriske eller skriftlige præstationer en ny chance for at gøre sig gældende som visuelle fortællere.

»Imagination, forestillingsevne, er fællesnævneren i arbejdet«, forklarer Sia Søndergaard om årets konference om vidensudvikling i klasseværelset under temaet ’Forestillinger skaber virkelighed’.

»Både i skolen og i forskningen er der meget fokus på faglighed, men evnen til at forestille sig ’det nye’ får mindre opmærksomhed og værdisættes ikke. Man kan ikke få karakterer i at forestille sig noget«.