Kilde: UIP

Film og tv

Du er en kliché, lille skat: Når Miles nynner i gyseren 'The Prodigy', er han ikke uhyggelig. Han er træls

Miles er så forudsigelig som uhyggeligt barn i gyseren ’The Prodigy’, at hans mor burde sende ham i seng.

Film og tv

På et tidspunkt holder Sarah sin otteårige søn Miles ud i strakt arm og kigger rædselsslagen ind i det drilske blik. Hvad skal hun dog sige til sin elskede, men onde dreng? Det mest nærliggende ville være: »Miles, stop nu med at være en fucking kliché!«.

Men det gør hun ikke, selv om han nynner med fjernt blik, taler fremmedsprog i søvne og trodser sin gode forstadsopdragelse ved at hvæse »fucking luder«. Han er ikke sig selv. Så hun er bange. Men hun kan i virkeligheden tage det helt roligt, for han er som børn er flest i gyserfilmindustrien. Og hans næste træk er så forudsigelige, at hun altid burde være et skridt foran.

Det er man i hvert fald som publikum: En barnepige går barfodet ned ad trappen til en mørk kælder. Mon hun træder på et søm eller et glasskår? Familiens hund er løbet væk. Mon den er blevet dræbt? Miles står for enden af gangen, det er midt om natten, og Sarah hvisker »Miles?«. Mon det er Miles?

Han er to personer på en gang. Og dobbelt så hurtigt glemt

Det er både Miles, og det er ikke Miles. For mens børnepsykologen forsøger at diagnosticere med bogstavkombinationer, finder en alternativ behandler ud af, at drengen sandsynligvis er offer for reinkarnation af den grimme slags. Så Miles’ morderiske planer er ikke Miles’. For han er to personer på en gang. Og dobbelt så hurtigt glemt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden