Klokkerne bimler og bamler i begyndelsen af Asghar Farhadis ’Alle ved det’, så man klart nok befinder sig i landet, hvor Hemingway lod ’Hvem ringerne klokkerne for’ udspille sig. Klokkerne ringer, urværket knirker, og støvet står i skyer i sollyset, mens duerne letter flaprende, og tiden både går og går i stå.
En uhyre poetisk introduktion til Farhadis spanske værk, men også et fornemt anslag, som resten af filmen ikke helt kan leve op til.
