Det ikonografiske motiv af jazzpianisten Bill Evans siddende nærmest krumbøjet over tangenterne ligner et sindbillede på den introverte kunstner. At det oven i købet er et vellignende billede, fremgår af Bruce Spiegels dokumentarfilm ’Bill Evans, Time Remembered’.
Evans bliver kaldt en jazzens Chopin, og der er da også noget beslægtet let og inderligt harmonisk over Evans afsøgning af jazzpianoets muligheder. Følsomt, men aldrig sødmefuldt, fordybede han sig i jazzens kompleksitet på en måde, som ofte slog ud i vidunderligt enkle melodistykker. Langsomt lokkende ’Peace Piece’ indtager en nøglerolle som forløber for det arbejde, han lavede sammen med Miles Davis på ’Kind of Blue’. Det var Evans, som konstruerede de modale strukturer, der blev byggestenene på ’Kind of Blue’s revolutionerende slowcool.
