Fagfolk giver høvl til Aarhus Festuge: For meget Tyrolerfest og for lidt kunst

Jens Folmer Jepsen, kunstnerisk chef for festugen:

Hvad er lykkedes med festugen i år?

»Jeg vil ikke fremhæve et enkelt arrangement, men snarere vores tankegang om at skabe noget selv. Den tegner en ny måde at lave festival på. Ved at skabe begivenheder eller pege på nye pladser skaber vi direkte kontakt med publikum i byrummet«.

Hvor var I svagest?

»Jeg synes, det hører under beautiful mistakes«.

LÆS OGSÅ

Du får kritik for at trække på sikre navne?

»Bestyrelsen bad om et åbningsarrangement, der kunne samle 25.000 mennesker, og Thomas Helmig og Steffen Brandt udfordrede publikum. De, der taler om forudsigelige navne, kan få pudset deres kunstneriske kant af til U-Jazz«.

Skal festugen række ud over Aarhus?

»Åbningskoncerten er udtryk for, at vi fejrer et 50-års jubilæum, men jo, ellers skal vi pege udad, og det viser de mange internationale gæster også, at vi gør«.

Du får kritik for ikke at gøre noget for billedkunsten?

»Vi har ARoS, der godt kunne byde ind med en tjubang-udstilling. Men vi har haft folk til at lave skulpturer i byrummet, der er skabt plakater, og der er billedkunst på Godsbanen«.

Vil du skrue op for scenekunsten?

»Jeg arbejder med Christian Lollike (teaterchef, red.) om at producere noget sammen. Og vi har indledt samarbejde med Det Kgl. Teater. Men at invitere et gæstespil udefra, det er en gammeldags måde at tænke festival på. Jeg bruger altså ikke 400.000 kr. på en international forestilling, som der kommer 50 og ser ...«.

Mads Thygesen, rektor ved Dramatikerskolen, der ligger i Aarhus:

»Festugen er tilbage til de gode gamle dage, da jeg selv startede med at gå til festuge: Tyrolertelt og spændende ting i bybilledet – men der mangler fuldstændig noget på teaterområdet. Der er få steder, hvor man holder fanen højt. Man kan nævne sådan noget som Svalegangen, der har lavet festugesatire, og Granhøj Dans med høj kunstnerisk profil, og jeg var nede og se ’Som i Himlen’ på Godsbanen, som var rigtig fint. Der er også forestillinger på Aarhus Teater, men det er jo en del af det almindelige repertoire. Derudover er der stort set ikke noget, der er interessant. Niveauet er for lavt, og man har ikke taget den stærke tradition op, som festugen har stået for gennem årtier med at få nogle af de vigtigste internationale gæstespil til byen og på den måde være med til at højne interessen for scenekunst. Jeg synes, det er for ringe. Det virker ikke, som om der er nogen vilje til at satse på scenekunst i festugen«.

»Det er rigtigt, at der er et begrænset budget, og det er et af problemerne, men man vælger jo at prioritere de midler, man har. Der var engang, alle bare måtte se festugens åbningsforestilling«.

»Nu er det en helt anden form for kultur, vi ser i bybilledet, og det er sørgeligt at se, at der foran landets næststørste teater står et telt med tyrolermusik. Man kunne være med til at skabe et bredere vindue for, hvad moderne scenekunst kan og skal. Det synes jeg ikke, man gør. Meget symptomatisk står jeg i lufthavnen og er på vej til Ibsen-festival i Oslo i stedet ...«.

Tom Nielsen, professor i by og landskabsplanlægning ved Arkitektskolen Aarhus:

»Arkitekturen har fyldt rigtig meget med eksperimenter af meget høj kvalitet. For tredje år i træk har man arbejdet med at skabe en bypark mellem Musikhuset og Rådhuspladsen, og det fungerer. Det har været det store scoop de andre år, at man har spærret for biler, men nu har man forsøgt med biler – og de kører stadig for hurtigt. Men man har fået skabt en stor samlet park, og indtrykket er knap så spraglet som tidligere. Det er en meget smuk og æstetisk flot park«.

»Banegården er det andet store arkitektoniske eksperiment, og det er rigtig fedt, hvad der er sket. Det er ærgerligt, at man ikke har fået lov at køre hele vejen igennem med en plads fra facade til facade, men man får vist et enormt potentiale. Jeg havde ikke fanget, at der skulle ske noget, så da jeg trådte ud på pladsen første gang, blev jeg vildt overrasket. Det er en stor ændring, men det fungerer virkelig, og det er sjovt og æstetisk gennemført med de farvede træting og den indpakkede pølsevogn«.

»De nye bymøbler er også spændende. Ofte ved byfester ender det med et ret skramlet udtryk, men her er det generelle indtryk, at arkitekturen får lov at fylde, og det er spændende, at festugen bruges til at eksperimentere med byens indretning. Det kan åbne folks øjne for, at der kan være en anden fremtid for byen, end vi normalt forestiller os, og det er ikke bare godt for Aarhus, men også for folk udefra. Jeg havde selv gæster med nede på den nye bænk, og de var vældig interesserede. Det her peger ikke kun ind mod aarhusianerne selv«.

Jesper Rasmussen, rektor på Det Jyske Kunstakademi:

»Billedkunsten spiller virkelig ikke nogen særlig rolle og er tydeligvis ikke væsentlig for festugen. Hvis jeg skal være ærlig, tænkte jeg, da jeg så programmet, at der ikke rigtigt var noget, der lokkede«.

»Institutioner som ARoS, Kunsthallen, gallerierne og udstillingsstederne viser det, der alligevel har hængt den sidste måneds tid, og så er der selvfølgelig nogle arrangementer i byrummet, men det er ikke sådan, at festugen skiller sig ud som en uge, hvor kunsten er prioriteret højere. Nærmest tværtimod: Resten af året foregår der en del med kunst i byrummet – senest på havnen eller med Sculpture by the Sea-udstillingerne. Men i festugen er det lige før, kunsten glimrer ved sit fravær«.

»For måske ti år tilbage havde festugen en kunstnerisk profil, men efterhånden er det nærmest, som om festugen ignorerer billedkunsten og er lidt ligeglad«.

»I det hele taget kører man mere safe. Som når man beder Steffen Brandt og Thomas Helmig spille til åbningen: Det er fint nok, men hvis det skal profilere festugen, så har man i hvert fald ikke satset. Måske er ideen om, hvad festugen overordnet er, blevet mere lokal. Vi har fået den her meget brede profil, hvor halvdelen er øltelt, og måske er det bare sådan«.

Helmig og Brandt: »Janteloven har ikke gode kår i Aarhus for tiden«

»Jeg synes, at festugen har spillet en fornem rolle for arkitektur i de senere år med tiltag, der både kulturpolitisk og kunstnerisk er interessante. Der kunne jeg godt ønske mig, at kunsten fik en tilsvarende rolle, men det er bestemt ikke tilfældet. Så ambitiøst er der ikke tænkt«.

Asbjørn Lyhne, medstifter og redaktør af online-magasinet Sound of Aarhus om det musikalske vækstlag:

»Jeg er meget positiv over for især projektet Underland, hvor man på amfiscenen ved Musikhuset holder udendørs koncerter og prøver at præsentere, hvad man har af interessant musik i Aarhus. Det ligger ikke på noget elitært niveau, det er noget, man kan forholde sig til, det virker, og det er gratis. Det er fedt med sådan et initiativ. I festugen skal Aarhus lige netop vise, hvad byen har, og Amfiscenen viser alternative kunstnere, i stedet for at det bare altid bliver Tørfisk nede på Pustervig Torv«.

LÆS OGSÅ

»De sidste år har festugen kørt i ring med de samme scener og de samme musikere, der kommer og spiller det samme – Duné igen og igen og en masse ballemusik – men på Amfiscenen får man så noget musik, der har noget substans«.

»Det er også fint med gallaåbningen med Brandt og Helmig: Det er for fanden en Aarhus-fest, og her har man to Aarhus-koryfæer, som kan samle 40.000 mennesker. 40.000 er en succes – og det er fint!«

»Men når du har så mange unge mennesker i den her by, skal der være noget for den målgruppe, og den har man virkelig forsømt at ramme. Der er meget jazz, men der mangler noget variation og noget, der gør, at de studerende også kommer, og det behøver ikke være store A-navne«.

»Man kunne have været mere nytænkende. Fået spillestederne til at gå sammen. Eller – når nu byen har Godsbanen – hvorfor præsenterer man så ikke noget der for alle aldersgrupper. Eller på Store Torv?«.