Statens Museum for Kunst har fået ny forhave, der skal gøre facaden mere åben og få forhaven til at ligne Østre Anlæg. Kilde: politiken.tv / Mikkel Stoumann Fosgrau

Kultur

SMK's nye museumshave skal skabe ro og jordforbindelse

Museumsdirektør Mikkel Bogh og Københavneriet hænger ud i den nye have.

Kultur

Det koksede gadekryds, opkaldt efter en af danmarkshistoriens eneste åndsfyrster, Georg Brandes, er det samme.

Den historicistiske alvorlige tempelbygning med trappen og triumfbuen ind til de ophøjede kunstarters verden er også den samme.

Men pladsen imellem er nu, efter halvandet års anlægsarbejde, mere åben, legende og moderne. De kalder det ’Museumshaven’.

Pladsen, der er på størrelse med Rådhuspladsen, er blevet udstyret med et stort ovalt bassin/springvand, græsplæner, bænke, træer og buske. De kalder det samlede projekt for ’SMK tilbage i parken’, for der er også blevet anlagt stier og adgangsveje til Østre Anlæg på den anden side af museumsbygningerne.

»Jeg synes, det er fantastisk allerede«, siger museumsdirektør Mikkel Bogh, der tager imod Københavneriet på den fornemme trappe. Herfra står vi og spejder ud over skabelsen.

»Men det bliver endnu mere fantastisk om to-tre år, når buske og træer er vokset lidt til«, tilføjer han så.

»Forestil dig, at cafeen har udeservering her i haven om sommeren, og folk sidder i grønne stole og drikker kaffe. Det bliver en pausezone. En pause under et besøg på museet eller måske bare en pause overgang, man kommer igennem på en gåtur på vej fra Østre Anlæg og videre ind til byen«.

Runde former signalerer pause

De nåede det lige akkurat. Her på en af sensommerens allersidste solskinsdage får man et godt indtryk af haven, der med museets egne ord, efter 50 mio. kr. og halvandet år, er forvandlet fra »barokinspireret prydhave til en indbydende hæng-ud-have«.

Mikkel Bogh beder Københavneriet lægge mærke til de runde, bløde former, som bassin, haver og bede har fået.

»Alle de runde former er et signal om pause. Stress og fremdrift er rette linjer. Pause og refleksion er runde og ovale former som her. De bløde, organiske former standser tiden en lille smule. Du ser også mere af det bymæssige landskab herfra nu. Det er balancen i projektet: at åbne op ud til byen, men samtidig sørge for, at pladsen er afskærmet så meget, at man ikke har fornemmelsen af at sidde midt ude i gadekrydset. Det skal både skabe ro og forbindelse«.

Er det ikke lidt underligt, at du med dine lange kunsthistoriestudier og karriere i det danske kunstliv nu står og snakker have med en, der heller ikke har forstand på haver?

»Nej, for haven er vigtig for museet. Det er jo herfra, vi modtager publikum. For 20-30 år siden var publikum ikke det vigtigste for museerne. Det vigtigste var værkerne og samlingerne. Det var da fint, at der også kom nogle og så på det. Men det var ikke det vigtigste. I dag er det jo omvendt for alle museer: Publikum er gud«.

Mere end et lokkemiddel

Haven er så en del af SMK’s leflen for publikum. Eller måske er det mere en lokken: Nu laver vi nogle behagelige omgivelser, hvis vi kan lokke dem ind i haven, kommer de måske endda ind på museet. Hvor vi så kan frelse dem ved at give dem en masse kultur, som de ikke ved, at de har brug for?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan godt kalde det et lokkemiddel. Men det er mere end det. Kan du se de to piger, der sopper ude i bassinet lige nu? Er de ikke omkring 10 år? Jeg bliver da lige så glad, hvis de bare sopper lidt rundt og går hjem om en times tid. Som museumschef har jeg selvfølgelig en interesse i, at de to piger får et ubesværet og naturligt forhold til en kulturinstitution som vores og senere i livet bevæger sig helt ind i museet. Man kan kalde det at lefle. Men det handler jo primært for os om at gøre SMK til et sted, hvor folk føler sig godt tilpas«.

Museumsdirektøren og Københavneriet går ned ad trappen, og vi bevæger os rundt i det nye område. Vi sætter os på en af københavnerbænkene.

Nu, hvor det er en museumshave, hvordan kan det så være, at I har kunnet nære jer for at sætte en masse skulpturer op herude?

»Vi synes, Museumshaven er fin nok i sig selv. Nu skal det hele lige sætte sig og vokse til. Men på længere sigt kan jeg forestille mig, at alt muligt kan ske her i haven. Bare det ikke bliver permanent«.

Keep Copenhagen weird

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce