Vi skal danse for at skabe historie, lød budskabet på sommerens store dansefestival i Montpellier, hvor tanker om flygtighed og efterliv, oprør og brusebade stod på programmet.

Da de sprang ned fra scenen og kravlede hen over tilskuerne, stod det klart, at den fjerde væg var faldet

En storm af menneskeliv strøg over scenen i form af 10.000 unikke bevægelser i Boris Charmatz '10.000 Gestes' .  Foto: G. Bresadola
En storm af menneskeliv strøg over scenen i form af 10.000 unikke bevægelser i Boris Charmatz '10.000 Gestes' . Foto: G. Bresadola
Lyt til artiklen

Mens de voldsomme protester og optøjer stod på i store dele af Frankrig i slutningen af juni, var man i den sydfranske by Montpellier optaget af en helt anden form for samtidshistorie. Det fik mig til at tænke på det kendte citat, tillagt anarkisten Emma Goldmann: »Hvis ikke jeg kan danse, vil jeg ikke være med i jeres revolution«.

Som den radikalt nytænkende franske koreograf Boris Charmatz i dag kan sige det – ikke med tanke på oprør, men i forlængelse af 30 års arbejde med dans i eksperimenterende interaktion med det øvrige samfund: »Vi skal danse for at skabe historie, historien af i dag og historien af i morgen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her