Lyt til artiklen
Der er to skældsord i verden, der bestandigt krydser min vej. Det ene elsker jeg, det andet elsker mig. Ordene er ’kystbanesocialist’ og ’elite’ – og hermed undskyld til Tove Ditlevsen for sådan at låne fra hendes smukke digt.
Personligt har jeg det glimrende med at være kystbanesocialist. Jeg bruger kælenavnet med stolthed, mens jeg sipper Chablis på terrassen. I min verden er ’kystbanesocialist’ et smukt ord, selv om det i politiske diskussioner altid bruges hånligt.
