For nylig købte fodboldspilleren Daniel Agger mit tidligere barndomshjem på Frederiksberg for et millionbeløb. Det gjorde mig ked af det. Ikke fordi jeg ikke under Agger og hans familie et dejligt hjem. Men fordi det markerede et ret markant punktum for en tid.
I min barndoms baggård var alle de store herskabslejligheder nemlig kollektiver. Vi boede i gigantiske 12-værelses lejelejligheder, som horder af voksne og børn befolkede. Sammen. Det var noget med faste maddage og fælles tøndeslagning til fastelavn i gården.




























