Man siger, at alle i en storby altid er på jagt efter enten en kæreste, en lejlighed eller et job. Det er en matrix, der ikke vil gå op. Har man et fedt job og en dejlig lejlighed, så knalder kæresten udenom. Forelsker man sig, bliver man straks opsagt i lejligheden. Får man drømmejobbet, får man ikke drømmemanden.
Hvorvidt København er en storby eller ej, kan vi lade være op til diskussion, men det er jo i hvert fald en stor by. Det meste af mit voksne liv har jeg været boligsøgende i København. Boet ulovligt, i fremleje, til leje. Jeg har været skrevet op til andelslejligheder – det ægte københavnerguld – og betalt år ud og år ind for ventelistepladser. Hvert år bruger jeg måske 5.000 kroner på at stå på alle mulige forskellige lister i boligselskaber og andelsboliger.
For nylig gik jeg så en tur ved Københavns havn på Christianshavn-siden. Det var en solskinsdag, og hele byen var ude og nyde solen. Men der var underligt stille og øde. Der plejer ellers at være et leben af legende børn og folk, der griller, spiser is eller drikker rosé på sommerdage langs kajen. Men beboerne i ’det hvide snit’, som ejes af Lejerbo, en lille flok københavnere, der i den grad har vundet i boliglotteriet med billige lejelejligheder tilsat vandudsigt, har simpelthen afspærret kajen nu.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
