I forsommeren meddelte klodens nok mest berømte kinesiske multikunstner og aktivist, Ai Weiwei, at han forlader Berlin efter fire års ophold; dog vil han bevare sit værksted i den tyske metropol og regelmæssigt komme forbi. Han har opgivet at lære sig tysk, men forklarer, at uanset hvilken lokalitet han slår sig ned i, vil han ikke betegne næste opholdssted som sit hjem.
Kunstneren planlægger ikke at vende tilbage til det Kina, som havde holdt ham i husarrest i fire år, inden han fik sit pas udleveret i 2015 og kunne rejse til Europa efter langvarige chikanerier fra myndighedernes side. Fra sin tyske base har Ai Weiwei især været optaget af at beskrive virkningerne af de seneste års flygtninge- og migrationspres på kontinentet.
Foreløbig forbliver det uklart, hvorfor tilstanden i Kina ikke længere fylder noget i hans kunstneriske virke. Ai Weiwei ville ikke være den, han er blevet til, hvis ikke han havde demonstreret modstand mod det pres, som de kinesiske myndigheder i lange perioder udsatte ham for. Fortolkere af Ai Weiweis kunst har peget på, at han på samme tid demonstrerer respekt for og kærlighed til den dybe kinesiske kulturarv, men langer ud efter den undertrykkende leninistiske partistat.
Skulle han lande en dag i Hongkongs lufthavn, vil der være en umiddelbar risiko for, at politiet sætter ham på første fly retur. Men fordi han har gjort brug af ikke-voldelige magtmidler, er det lige præcis en personlighed som ham, der ville kunne spille en mæglerrolle i den tre måneder lange konfrontation mellem demonstranter og aktivister i det splittede Hongkong. Situationen kalder på kreative indgreb og mæglingsforsøg.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
